Sunde vaner der hjælper dig til at blive bedre i skolen

skole og æble

Sundhed hænger uløseligt sammen med vores generelle koncentrations samt præstationsevne. Hvis du går i skole eller på gymnasie, er det vigtigt, at du får inkorporeret nogle sunde vaner, der kan booste dit energiniveau og dermed hjælpe dig til at holde fokus i skolen.

Herunder får du nogle konkrete tips til, hvad du kan spise og hvordan du kan få noget aktivitet ind i hverdagen som skole eller gymnasieelev.

Dit måltid sætter standarden

De gode vitaminer er nøglen til en sund livsstil. Og en sund livsstil medfører som sagt en øget koncentration. Når din koncentration er skarp, vil din præstation automatisk blive bedre. Det betyder ikke, at du skal række hånden op hele tiden, hvis du normalt er mere stille i timerne på din skole eller dit gymnasie, men det betyder, at du vil få lettere ved at absorbere viden og lagre den i hukommelsen.

Det er essentielt, at du spiser varieret. Det er vigtigt at få nok protein, fuldkorn samt en masse grøntsager. Desuden er omega-3 fedtsyrer kendte som værende ’slik for hjernen’, da det bidrager til en optimal hjernefunktion. Du kan få omega-3 fedtsyrer i fede fisk såsom laks, i nødder og avocadoer. De fiberrige grøntsager inkluderer grønkål, rosenkål, ærter og broccoli.

Hvordan holder du dig fysisk aktiv med alt dit skolearbejde?

Fysisk aktivitet hjælper på dit humør og din koncentration, og desuden gør fysisk aktivitet at du er mindre modtagelig over for stress. Der er mange muligheder for at være fysisk aktiv, så vælg den sport, du allerbedst kan lide. Det kan være alt fra fodbold, til dans eller et fitnessmedlemsskab. Yoga er også en sund og sportslig aktivitet, som er nem at komme i gang med, om end det naturligvis er teknisk og udfordrende.

Husk at udøve den fysiske aktivitet i dit eget tempo. Nogle gange kan det godt tage noget tid at komme i gang, især hvis du i forvejen er bagud eller presset med skole eller gymnasie. Hvad du til gengæld skal huske på er, at den fysiske aktivitet med tiden vil generere et overskud hos dig.

Jeg har mange sunde vaner, men jeg føler mig stadigvæk demotiveret

Du skal ikke skamme dig, hvis du – trods en sund livsstil – stadig har svært ved at finde motivationen til at tage skole eller gymnasie seriøst. Unge mennesker er i dag presset og skal nå en masse ting. Særligt gymnasieelever som fokuserer på adskillige fag af gangen samtidig med, at de har deres ugentlige afleveringer.

Heldigvis findes der inspiration at hente, hvis du er gået kold i skolearbejdet. Hvis du har svært ved at tage dig sammen, da du er bagud i et eller flere fag, findes der nogle internetsider, der tilbyder dig noter samt tidligere opgaver fra elever. Ved at lade dig inspirere af andres opgaver eller noter, kan skolearbejdet forhåbentlig blive bedre. Du kan finde mere info på inspo.dk, hvis du er interesseret i at få nogle solide, faglige hjælpemidler til skole eller gymnasie.