Cykling er på alle mulige måder en god træningsform til vægttab. Der er nemlig rig mulighed for at forbrænde en masse kalorier uden at belaste hverken sener eller led ret meget. Cykling er en relativt skånsom motionsform, hvorfor den også er ideel for dig, som slås med mindre skader og skavanker.
Så hvordan taber man sig med cykling? Det er netop, hvad vi vil lære dig alt om i denne guide. Drømmer du om et effektivt og varigt vægttab, så bør du ikke snyde dig selv for at læse vores guldkorn. Du er velkommen til at dele de gode tips med venner og bekendte.
Kunsten at tabe sig
Det er ingen hemmelighed, at ikke alle mennesker har lige nemt ved at tabe sig. Det handler nemlig i høj grad om gener, forbrænding og helbred.
Det er selvsagt svært at opnå et stort vægttab, hvis man lider af for lavt stofskifte og / eller har svær astma – men intet er umuligt. Du skal blot være indstillet på, at vejen til et stort vægttab kan være lang og hård.
For at tabe dig skal du forbrænde flere kalorier, end du indtager, således at du kommer i kalorieunderskud. Det vil sige, at hvis du indtager 3.500 kalorier om dagen, så skal du forbrænde mere end 3.500 kalorier. Det er faktisk ret simpelt.
Hvorfor er cykling en ideel motionsform til vægttab?
Der er et hav af gode grunde til, at cykling er ideelt til dette formål. I stedet for at komme med en masse lange forklaringer har vi udarbejdet en liste over de bedste grunde til at cykle sig slank. Den liste finder du nedenfor:
- Du kan forbrænde et sted mellem 400 og 800 kalorier i timen
- Motionsformen belaster stort set ikke dine led eller sener
- Du får masser af frisk luft (hvis du altså ikke vælger motionscyklen)
- Det er sjovt at cykle (lettere at holde motivationen og humøret oppe)
Det er desværre svært at sige noget generelt om, hvor man taber sig ved at cykle, idet det er genetisk bestemt og derfor er forskelligt fra person til person. Det er af denne grund ikke muligt at sige, om du først taber dig på maven, hofterne eller numsen. Du kan blot krydse fingre for, at du taber dig der, hvor du har mest brug for det.
Det er med cykeltræning ved høj intensitet muligt at tabe omkring 1-2 kg. pr. uge. Ergo kan du hurtigt smide 10-20 overflødige kg. Dog er det vigtigt at gøre opmærksom på, at man ikke er sikret et stort vægttab, blot fordi man træner meget. Der skal også sættes fokus på kosten.