Der skal være tid og plads til slappe af på ferien, men hvis du er vant til at dyrke sport, kan det alligevel være svært ikke at få bevæget sig. Samtidig kan det også være fornuftigt at holde formen ved lige, når du skal på ferie. Så resulterer det nemlig ikke I, at du kommer tilbage i en markant ringere form, end da du tog afsted. Der findes rigtig mange fine muligheder at holde sig i form på, når du er ude at rejse, uden at du skal løbe en tur hver eneste dag. Det kommer selvfølgelig også helt an på dine ambitioner. I denne artikel får du nogle gode råd til, hvad du kan gøre.
Hvilke muligheder har du på hotellet?
Særligt hvis du skal bo på et finere hotel, vil der ofte være adgang til et fitnessrum. Er din plan at få trænet i ferien, kan det for eksempel være et krav til dit hotel, at der skal være fitnesscenter. Det vil give dig mulighed for både at kunne holde styrken og formen ved lige, og du kan for eksempel gøre det inden morgenbuffeten, så du har god tid til at få oplevet en masse i løbet af dagen. Der er selvfølgelig også den mulighed, at du kan gøre brug af hotellets swimmingpool, hvis der er sådan en tilstede på hotellet.
Hvad hvis jeg skal på ferie i Danmark?
Hvis du for eksempel skal bo på badehotel i smukke omgivelser, kan det være en fantastisk oplevelse at cykle eller løbe i lokalområdet. Mange danske badehoteller, kroer og så videre ligger i meget smukke omgivelser, hvilket indbyder til en aktiv ferie. Det vil mange steder i sommerhalvåret herhjemme være muligt at leje cykler, og det kan være en fremragende mulighed for både at opleve lokalområdet men også til at få pulsen lidt op. Før du tager afsted til badehotellet, kroen, slottet eller hotellet, kan du altid undersøge, hvad lokalområdet byder på at spændende ting. Skal du for eksempel på badehotel, vil der altid være fine strande i nærheden. Her er der selvfølgelig også rig mulighed for at hoppe en tur i bølgen blå.
Træning på hotelværelset
Hvis du ønsker at klare feriens træning hurtigt, kan du lave et program hjemmefra, som du skal igennem. Det kan for eksempel bestå af armbøjninger, mavebøjninger, rygbøjninger og lignende. Er du effektiv kan sådan et program ofte klares på under en halv time. Det kan både laves i løbet af dagen, eller om morgenen inden der skal spises morgenmad. Hvis du har noget træningsudstyr derhjemme som eksempelvis en træningsmåtte, kan du tage denne med på ferien, så træningen bliver lidt mere komfortabel.
Som du kan læse, er der masser af muligheder for at holde formen ved lige under ferien. En ting er dog sikkert, der skal også være plads til at nyde tilværelsen under ferien!