Drømmer du om at undervise i en eller anden form for fitness? Så skal du naturligvis gøre en indsats for at dygtiggøre dig. Det kan du f.eks. gøre gennem uddannelser og kurser. I disse år, hvor der er stor fokus på træning og sundhed, udbydes der en verden af forskellige fitnesskurser. Det er selvfølgelig ikke alle disse kurser, der er lige værdifulde, hvorfor det ikke er uden betydning, hvilket kursus du tilmelder dig.
I dag hjælper vi dig med at finde dit ideelle fitnesskursus. Læs videre, hvis du har brug for en hjælpende hånd til at træffe det svære valg.
Læs om og sammenlign de forskellige fitnesskurser
Med søgemaskiner som Google og Bing tager det ikke meget mere end fem minutter at finde en håndfuld fitnesskurser. Umiddelbart virker kurserne en smule ens, men dykker du lidt mere ned i, hvad kurserne indebærer, så vil du erfare, at indholdet kan variere rigtig meget.
Derfor er vores anbefaling at bruge god tid på at læse om – og ikke mindst sammenligne – de mange forskellige kurser omhandlende fitnesstræning. Du betaler en relativ høj pris for at deltage i et kursus, hvorfor det er vigtigt, at du sikrer dig, at du rent faktisk får noget for pengene.
Faktor 1 – underviseren / underviserne
Først og fremmest skal du undersøge, hvem der udbyder det pågældende fitnesskursus. Dernæst skal du undersøge, hvem der skal agere underviser til det givne kursus. Hvad er vedkommendes baggrund, og hvilke udmærkelser kan underviseren bryste sig af? Skal du have noget ud af kurset, så er det nemlig alfa og omega, at du bliver undervist af kompetente folk.
Faktor 2 – indhold og level
Dernæst skal du huske på, at et fitnesskursus ikke bare er et fitnesskursus. Sådanne kurser kan variere rigtig meget i forhold til indhold, varighed og dermed også udbytte. Vær også opmærksom på, hvilket level der er tale om – f.eks. level 3 EREPS, level 4 EREPS eller level 5 EREPS. Sidstnævnte kursus er både det mest omfattende og samtidig dyreste kursus.
For at kunne vælge det rigtige level og indhold er det vigtigt, at du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvad du vil bruge kurset til.
Faktor 3 – bedømmelser fra tidligere kursister
Du tænker måske, at du ikke har nogen chance for at vurdere, om et fitnesskursus er godt eller dårligt, før du har deltaget i det, men det kan faktisk delvist lade sig gøre. Det er i hvert fald en rigtig god idé at undersøge, hvad tidligere kursister har skrevet om kurset. Er kurset blevet afholdt mange gange før, så er det meget sandsynligt, at du vil kunne finde anmeldelser fra tidligere kursister via Trustpilot, Facebook m.v.