Muskeltræning – Sådan gør du

Muskeltræning

Mange mennesker har en drøm om, at deres krop fremstår mere muskuløs, end den gør. For nogen er der ikke uoverskueligt langt mellem drøm og virkelighed. For andre er der milevidt. Men alle kan træne sine muskler.

Fitnessdrømmen

Hvis din kropsmæssige drøm går i retning af, at du ser dig selv stå på podiet, når de ypperste fitness-konger og -dronninger står nyolierede med hver en muskel spændt perfekt, så går det første skridt hen mod realiseringen af denne drøm hen til spejlet.

Her foran spejlet må du stille dig selv det spørgsmål, om din drøm er realisabel, eller om den skal justeres lidt – eller måske en hel del.

Det er fint med drømme. Men det er faktisk meget få mennesker, der kan opnå sådan en toptunet fitness-krop. Og den kræver uhyggelig meget og hård træning.

Ved du med dig selv, at det træningsprogram kommer du ikke til at kunne gennemføre, og er din krop af en anden støbning, så kan mindre mål måske gøre det.

Hvordan får du større muskler?

Det gør du først og fremmest træning. Men det kræver også den rette kost, og at du ikke giver op undervejs, for det er et langt sejt træk at øge sin muskelmasse.

Hvis du af natur er meget tynd eller meget tyk, så kan det være nærmest uoverkommeligt at gennemføre, fordi resultaterne i lang tid ikke står mål med alle dine anstrengelser.

Der skal trænes, og der skal trænes på den rigtige måde, hvis dine muskler skal vokse mærkbart. Her er det en god idé at sætte dig grundigt ind i, hvordan du skal gribe opgaven an, så du ikke bare træner lidt på må eller få. Det må være mere målrettet.

Du bør læse om, hvordan muskeltræning bør foregå, hvis det både skal være på den sundeste og den mest effektive måde.

Læg en træningsplan

Når du er klar til at sætte i gang med noget muskelopbyggende træning, så bør du få lagt en god og fornuftig plan, før du begynder.

Læs om, hvordan et træningsprogram kan bygges op, spørg en instruktør og brug din sunde fornuft.

En træningsplan, der skal give dig større og synlige muskler, er en langtidsplan. Ud over selve øvelserne skal du også sætte ind i forhold til din kost og dine søvn. Hele systemet skal spille sammen, hvis dit projekt skal have en chance for at lykkes.

Følg planen. Din plan skal være så realistisk, at du ved, at du kan holde den. Det kan ikke nytte noget at lægge en plan, der er alt for ambitiøst i forhold til, hvem der skal følge den. Nemlig dig! Du kender dig selv og ved, hvor du ville kunne komme til at skære nogle hjørner og at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Eller hvor god du er til at finde på ”gode” undskyldninger for ikke lige at kunne træne i dag.

Kosttilskud

Det kan være vældig fristende at ty til forskellige kosttilskud, der lover, at du får store muskler meget hurtigt. Især hvis det går lidt langsomt med det, selv om du knokler med din træningsplan. Men kosttilskud er ikke et mirakelmiddel, der kan give dig det ønskede resultat over en nat. Heller ikke over flere nætter.

Som almindelig motionstrænende person har du ikke brug for andet end sund kost, evt. en daglig multitabs og fornuftig træning.

Nogle bruger det og mener, at det har en gavnlig effekt. Andre mener ikke, at det gør nogen forskel. Der er nogle evt. bivirkninger af at tage disse kosttilskud, der skulle være fremmende for opbygning af muskler.

Den stærke krop

Det er godt at have en stærk krop. Og det er godt at have en sund krop. Ønsker du så nogle flotte synlige muskler på din krop, så er det bestemt en fin bonus at have.

En stærk og muskuløs krop kan opnås på anden vis end at træne den i et motionscenter.

Den kan opbygges ved helt almindelig daglig brug. Hvis du har et fysisk arbejde, eller knokler rundt derhjemme i huset og i haven, så vil dine muskler stille og roligt opbygges. Det er den sunde og naturlige vej til store muskler.

Det er også den gratis måde og den absolut sundeste måde. Overvej den!