Det er et svært spørgsmål, hvor mange kalorier man skal spise i sin dagligdag. For rigtig ofte handler det om, hvordan ens krop er bygget op, og hvad man gerne vil opnå ved i det hele taget at tælle kalorierne. Vil du gerne tabe dig, tage på eller bare holde vægten? Der findes rigtig mange råd derude til, hvad man skal spise eller ikke skal spise, og derfor kan det blive ufatteligt forvirrende at følge alle rådene på én gang.
Vil du tabe dig eller tage på?
Alt efter om du vil tabe dig, tage på eller beholde den kropsvægt, du har, så kan du gøre forskellige ting. Først og fremmest skal du selvfølgelig beregne, hvor mange kalorier din krop behøver i det daglige. Det vender vi tilbage til senere. Ud fra det tal kan du så vælge at spise mindre end dét antal, hvis du gerne vil tabe dig, og mere end det anviste, hvis du gerne vil tage på. Vil du bare gerne holde vægten, som den er nu, så handler det om at ramme det anviste antal kalorier pr. dag så godt som muligt. Selvfølgelig handler det også om at spise efter kostpyramidens anvisninger.
Alternativt, hvis det hele ikke bare skal gå op i kaloriemålinger på hvert måltid, kan du også sørge for at forbrænde kalorier i løbet af dagen, såfremt du gerne vil tabe dig. Det kan gøres med forskellige motionsformer som løb eller cykling. Jo mere du løber eller cykler, desto flere kalorier forbrænder du.
Find ud af, hvad der passer til din krop
Mange steder kan man test, hvor mange kalorier ens krop egentlig har brug for. Her kan du indtaste dit køn, din alder og din vægt, hvor aktiv du er i din dagligdag og på dit arbejde. Så regner beregneren ud, hvor mange kalorier din krop har brug for. Og det kan jo være meget forskelligt fra om du er en kvinde i slutningen af tyverne, der er aktiv både på arbejdet og fritiden, til hvis du er en ældre herre, der har et stillesiddende job.
Du kan også tage en tur til din praktiserende læge, hvis du gerne vil være helt sikker på at få det rigtige mål og få anvist det rette antal kalorier. I samme omgang kan du spørge din læge til råds om, hvordan du taber dig eller tager på. Måske siger han eller hun, at det slet ikke er nødvendigt for dig.