Vil du gerne leve lidt sundere, smide et par kilo, stramme kroppen lidt op, eller bare i bedre form? De fleste har noget ved deres krop, som de ikke er helt tilfredse med, og som de godt kunne tænke sig at lave om. Hvis noget af dette kan fikses med træning, er det en god mulighed at få meldt dig ind i et fitnesscenter.
Der er mange fordele ved fitnesscentre, og den største er klart, at de fleste får mere ud af deres træning, hvis de træner i et center. Her er der rig mulighed for at benytte forskellige maskiner, som på hver deres måde styrker de forskellige dele af din krop, og dette gør det mere overskueligt at få trænet. Du kan planlægge det således, at du træner forskellige muskelgrupper på forskellige dage – så kommer du hele kroppen igennem, og glemmer ikke noget.
Det er en god idé at starte med opvarmning af dine muskler, gerne noget cardio hvor du får pulsen op og bliver ordentlig varm, således at du undgår skader. Dette kan let gøres på løbebåndet eller crosstraineren, og herefter kan du gå videre med hvad end du har brug for at træne den dag.
Hvilke hold kan man vælge i fitnesscenter?
Hvis du, som mange andre, ikke altid synes det er let at motivere dig selv, er hold-træning en rigtig god mulighed for dig der træner i fitnesscenter. Der er utallige hold at vælge imellem, og de ligger på næsten alle tider af døgnet, således at der altid er noget for dig – uanset hvad du laver til daglig. Der er hold fra klokken 6 om morgenen, for dig der er morgenfrisk og skal i gang med dagen, og der er hold klokken 19 eller 20, for dig som har overskud om aftenen – og så er der hold i løbet af dagen. Dette gælder både i hverdagene og i weekenden, og der er derfor ingen undskyldning for ikke at komme afsted.
Holdene i fitnesscentret er der for at træne dig på den bedste måde, så du får det optimale ud af din træning. Og der er mange forskellige slags hold. Der er hold, hvor der indgår koreografi, som f.eks. diverse danse-hold. Dette holder dit hoved i gang, og giver dig sved på panden. De er oftest ”sjovere” end de andre hold – og selvom det er hårdt, kommer de fleste igennem med et smil. Der bliver spillet god musik, og det er en sjov måde at få trænet på. På den anden side er der også de lidt mere hardcore hold, som typisk indeholder styrketræning. Disse er hårdere for dine muskler, men fordi der er instruktør på, kan du ikke ”bare give op” på halvvejen – hvilket motiverer dig til at blive ved til timen slutter, og det gør at du får det optimale ud af din time. Du får presset dig selv til det yderste, og instruktøren sørger for at holde dig motiveret mens timen står på.