Overvejer du og måske din familie at få hund? Cocker Spanielen er en populær race, som stammer fra 1100-tallets hundeavl. Først var den primært en jagthund, men med århundrederne er den også gået hen og blevet en populær familiehund. I dag er den oplagt til begge dele. Her kan du læse lidt mere om cocker spaniel og om, hvad du bør overveje, når du overvejer at anskaffe dig en cocker spaniel.
Ideel familievovse
Først og fremmest er cocker spanielen i dag en oplagt familiehund, fordi den er så tolerant. Den er ikke en som forbipasserende har nogen grund til at frygte, i forhold til mange andre jagthunderacer. Du kan være sikker på, at din cocker spaniel ikke gør nogen fortræd, den bider ikke, og den er lærenem og god at træne med.
Derfor er den også god for børn. Måske er det på grund af sin etniske baggrund som en optrænet jagthund der gør, at en cocker spaniel er god til at lytte og lære. Og for børn er der næppe noget sjovere end at lære tricks til en hund.
I dag er der ikke lige så mange cocker spaniels i Danmark, som der har været. Andre racer er blevet mere populære, så som labradoren. Tilbage i 70’erne var cocker spaniel dog utroligt populær, muligvis på grund af Lady og Vagabonden, som gav mange børn lyst til at have sådan en hund.
Grundige overvejelser og en fælles beslutning
Det er en kendt scene i bøger og film, at faren eller moren kommer hjem med en hund som overraskelse, og den anden ægtefælle ikke er lige så vild med idéen, men børnene elsker det. I film ender det typisk med en gladere familie, men i virkeligheden er det altså ikke lige så filmisk.
Det er med andre ord vigtigt, at både du og din partner er enige om, at I gerne vil have hund. Når det kommer til at vælge racen, er det selvfølgelig godt at læse lidt om de mange forskellige muligheder og vælge noget, der passer til jeres behov. Men det kan også være et stort plus at lytte til sine børn.
Lad dog børnene vælge hunderacen, og måske endda hvad hunden skal hedde. På den måde er man endnu mere sikker på, at de kommer til at elske den, og de kan få en fornemmelse af, at det også er deres hund.