3 produkter der gør hverdagen som katteejer nemmere

Mangler du ideer til, hvordan du kan forbedre din hverdag som katteejer? Kæledyret kan nogle gange have behov, vi ikke altid forstår eller kender til. Særligt kattes behov kan være svære at tyde. Her finder du nogle forslag til, hvilke produkter der kan hjælpe din kat til bedre trivsel.

1. Kattelem

Selvom vi oftest forbinder gåture og leg i haven med hunde, er det også vigtigt for katte at få den nødvendige motion. I modsætning til hunde kræver katte ikke den store mængde aktive leg udendørs. Katte er fra naturens side rovdyr, der har brug for at gå og snuse og samle indtryk udenfor hjemmet. Med en kattelem giver du katten mulighed for at gå og komme som det passer den. Katten kan blive stimuleret i det omfang der passer den, og du slipper for at lukke den ind og ud. Hvis ikke en normal kattelem siger dig noget, kan du også opgradere til en elektrisk. Til en elektrisk kattelem medfølger der en lille chip, du kan installere i kattens halsbånd, så lemmen kun åbner for din kat. På den måde bliver den elektriske kattelem et mere sikkert alternativ til den analoge.

Er du interesseret, kan du læse mere om mulighederne her: https://kattelemme.dk/

2. Kattegræs

At anvende kattegræs har et væld af fordele. Planten kan ses som et kosttilskud, der også stimulerer katten i løbet af dagen. Ved at placere en potte eller bakke med kattegræs i kattens højde, opfordrer du katten til at spise det frem for andre planter i dit hjem. Kattegræs er rig på fibre, der er med til at forbedre kattens fordøjelse og tarmsundhed. Kattegræsset hjælper katten med at hoste hårboller op. Kattegræs kan købes færdiggroet i en potte, men man kan også gro det selv med frø. Man kan endda købe et kattegræs-sæt, der både indeholder frø og en passende bakke. Katten behøver ikke spise direkte fra planten, så du kan også klippe lidt fra og fodre med det, eventuelt sammen med vådfoder eller lignende. Kattegræsset kan derfor gro uforstyrret, og kan forsyne katten i længere tid.

3. Katteurt

Katteurt (kaldet catnip på engelsk) kan bruges til at stimulere din kat. Katteurten har den egenskab, at den udskiller feromoner der virker euforiserende. Effekten er ganske harmløs, og er en god mulighed for at aktivere og stimulere din kat. Katteurt kan fås i mange former, om det så er pulver, kugler eller flydende som spray. Pulver kan strøs i kattens kurv eller puttes ind i legetøj, mens kugler kan lægges de steder katten færdes. En spray er smart, hvis man vil give katten en hurtig effekt, uden at det kræver oprydning. Der er også meget legetøj der indeholder katteurt, så er man på udkig efter nyt legetøj alligevel kan man inkorporere katteurt her. At spraye katteurt på kradsetræer eller en ny kurv kan motivere katten til at udforske og hygge sig med det nye møblement. Katteurt er en nem og billig måde at motivere og stimulere din kat på.